RC Parken

RC Parken logo

 

Velkommen til RC Parkens opslagstavle

12/10/2024

Arkiv: 2008 Tilbage aktuel opslagstavle

Tryk på denne overskrift for at skjule introduktions-oplysningerne og gå direkte til RC Parkens opslagstavle

Du skal forestille dig, at dette er en elektronisk udgave af den opslagstavle, som ellers ville findes i et klubhus

Det er derfor ikke et forum som du er vant til, men mere en meddelelsestavle til alle

Det betyder også at denne tavle kan læses af alle og at derfor også alle (ung, gammel, medlem, ikke medlem, dansker, ikke dansker) kan få sat et opslag op med en meddelelse

Ønsker du at få en meddelelse sat op så mail den til:

rcparken@rcparken.dk

Bestyrelsen forbeholder sig dog i sjældne tilfælde ret til ikke at bringe et opslag

På vores kalender kan du se de almindelige flyve, køre og sejltider samt specialarrangementer

kalender

Nyeste opslag står øverst, ældst står nederst

Husk at kikke tilbage i de gamle opslag, måske står der noget du har glemt

31.07. 2009 Så blev trappen færdig. Den er super flot og fuldstændig i granit. Forneden, det der ligger under vand (når vandet er kommet) ender i et lidt længere støbt stykke så man kan stå dernede uden at skulle stå direkte på søbunden.

31.07. 2009 Hvis du er til vandfly, så kommer her et kort over indflyvnings- og landeområder til søen. Det er områderne mellem de røde linier der er fastlagt til dette. Den store af banerne vil på vandet være ca. 100 x 25 m. Navnene på banerne kommer senere. Den smalle af banerne kan kun bruges, hvis der ikke leges på den lille RC Crawl-bane.

Indflyvning

30.07 2009 Mogens fra flyverne har været ude at se i RC Parken og kan nu fortælle at trappebyggeriet er i fuld gang. Husk ikke at gå på den før om 14 dage. Den skal lige "tørre".

30.07. 2009 RC Parkens Modelskibsklub byder Tom fra Nordborg rigtig hjertelig velkommen i klubben. Vi ser frem til at høste af din enorme faglige viden.

30.07. 2009 For dem, der har tid og lyst, arbejdes der igen i weekenden i RC Parken. Vi er nogle stykker der mødes fra klokken 10.00 søndag den 2. 08. 2009. Med "hakke,skov og med spade". Vi skal fjerne lidt overskydende buske og rette kanter op så meget som vi gider.

29.07. 2009 Så er råmaterialerne til den flotte naturstens (granit) trappe blevet leveret. Det er til den trappe er den der skal gå ned i søen i det nordvestlige hjørne.

28.07. 2009 Der er gang i RC Parken nu har der været mere end 75.000 klik på vores hjemmeside. Se det her:

Tæller

28.07. 2009 RC Parken har fået elektriker. Valget faldt på EL-gården, Tinglev. Den ejes af Ib Jensen.

28.07. 2009 Så har vi fået købt flot afspærring til opsætning mellem den store off-roadbane og P-pladsen. Varerne er allerede leveret på pladsen og "byggeriet" kan begynde.

27.07. 2009 I morgen vil et par fra RC Parkens bestyrelse ud og "kikke" på hegn, så vi kan få sat noget op de steder der er nødvendigt.

26.07. 2009 Så kom der nogle dejlige luftoptagelser fra arbejdet i dag. Nyd dem:

foto 01

foto 02

 

... og her kan du så se søen fra oven. Du kan lige ane starten på havneanlægget:

foto 03

26.07 .2009 Der blev taget en masse flotte luftfotos af RC Parken og alle dens myreflittige medlemmer, så glæd dig til billederne.

26.07. 2009 Så har der igen været store arbejdsdag i RC Parken. Alle knokler på for at vi kan lave den første indvielse på RC Parkens fødselsdag den 14. august 2009 kl 18.00.

25.07. 2009 Så er der kommet beregninger på flyveklubbens start- og landingsbaner. De får følgende betegnelser som fremkommer via deres respektive kompasretninger og betegnelserne er den samme nomenklatur som der anvendes på "rigtige" flyvepladser/airports:
11L    (græs)
11R    (asfalt)
29L    (asfalt)
29R    (græs)
 
00
18
 
Prøv at se på et kort og prøv så at gætte hvilke baner der får de respektive betegnelser. Ellers hjælper Mogens, Hans eller Bille dig gerne (Det er dem, der har fløjet henholdsvis Ultralight, Motorfly og svævefly i deres "unge dage")

25.07. 2009 Som sædvanlig foregår der en masse planlægning og bestillinger i kulisserne så du har noget at glæde dig til.

25.07. 2009 Dem, der har været en tur forbi i RC Parken i dag, vil forbavset kunne bemærke at næsten al vand der egentlig havde samlet sig til kæmpe vandpytter næsten komplet er forsvundet igen. Det er et superdræn vi har. Kun i søen står der vand.

24.07.2009 Regnen sætter unægtelig en mindre dæmper på vores byggeaktiviteter, men så får vi da tid til lidt planlægning og hjembestilling af diverse materialer og skilte og meget mere.

24.07. 2009 Fem måneder til jul og alligevel har RC Parken fået en rigtig flot julegave af vores utrolig behagelige nabo Hans Henrik. Du kan se det næste gang du kommer i RC Parken. Al hegn og bevoksning er fjernet på den sydøstlige side af RC Parken på Hans Henriks mark og det hele er sat op til et kæmpe bål. Nu har vi fået alletiders indflyvning til den store nord-syd gående bane. Tusind tak til Hans Henrik.

24.07. 2009 Der er stor arbejdsdag hele søndagen i bilklubben. Grillen vil "køre" og sodavandene vil være "kolde". Alle der kan, også fra andre klubber er hjertelig velkomne. Tag det med af skovle, river og trillebør som du kan klare.

24.07. 2009 RC Parkens modelbilklub har i deres bestyrelse besluttet at et rigtig super anlæg som det der er ved at blive bygget i den første store off road bane skal den indvies med snor-overklipning og taler. Dette indebærer så også at man ikke må lege/køre på banen før dette er sket.

23.07. 2009 Selv om der havde været skybrudslignende regn i nattens løb så tonede RC Parken strålende frem da solen så endelig kom og der kunne arbejdes lidt omkring hist og her. Poul kørte til og fra med masser af dæk og Svend fra Tyskland og Bille knoklede med rive og skovl. Her kommer nogle stemningsbilleder fra i dag:

Vandet på den store af offroadbanerne var forbavsende hurtigt væk

off road

Så er den første "sø" i søen ankommet. Det er "havneanlægget" der ses på billedet

Vand

Svend kom forbi og gav en hånd med

Svend

Bille tabte efter sigende flere kg denne dag- Puha. De fede må svede.

23.07. 2009 Trappebyggeriet blev udsat på grund af den regn der kom. Skrænten hvor den skal ligge var for blød og støvlerne blev kæmpestore af ler.

23.07. 2009 Svend fra Tyskland kommer i dag og bruger dagen til at gå og rette kanter og rydde op. Hvis vejret holder bygges der også trappe ned til søen.

20.07. 2009 Vores trofaste Børge kommer med bulldozeren og sin 4 tons store vibratortromle og glatter alle de store spor, som lasbilerne med sand og muld til bilfolket har lavet, ud.

20.07. 2009 Og så en lille reminder: Torsdag bliver der af et tysk firma bygget en rigtig flot trappe ned i søen.

20.07. 2009 Bådfolket har været nede i søen og fået sat resten af makeringspælene i, så nu kan man rigtig forestille sig hvordan det store og komplicerede havneanlæg kommer til at se ud.

20.07. 2009 Så har bilfolket fået leveret det sidste læs dejlig sort muld. Bestyrelsen for RC Parkens modelbilklub trodsede regnen og holdt bestyrelsesmøde ude på de nye baner. Det kommer altså bare til at se SÅ FLOT ud så hvis du ikke har været ude at kikke for nyligt så skulle du unde dig selv en tur

19.07. 2009 Hans - J fra bilerne har sendt dette link http://www.steckmetz.dk/ Her kan du se en masse billeder fra opbygningen af nordeuropas flotteste off-road 1:5. Hvor ligger den? I RC Parken naturligvis.

19.07. 2009 Alle gode gange tre så derfor: RC Parkens fødelsesdags-jubilæum fejres: Fredag den 14. august 2009 kl 18.00 i RC Parken. Nu er det endeligt. Vi skal have masser af hygge. Alle skal se hvor langt vi er kommet på et år og så skal vi spise pølser og drikke sodavand til vi revner.

Årsagen er at der er et stort flyverstævne i Schäferhaus i Tyskland lige den søndag hvor vi oprindelig skulle holde jubilæum.

18.07. 2009 Mens vi er ved de store tal så har mere end 11.000 mennesker kikkket på mere end 70.000 gange på en af vores sider (sites) på vores hjemmesider. Følg selv med her: Sitemeter

17.07. 2009 Vigtigt. RC Parkens fødselsdagsfest er flyttet til søndag den 16. august 2009 kl. 15.00 i RC Parken. Tak til Hans fra flyverne der gjorde os opmærksom på det.

Det er fordi vores broderklub i Sønderborg om lørdagen (den 15. aug. 2009) holder Airshow.

17.07. 2009 Så har Anders meldt tilbage at soklen til vores 12 m høje flagstang er støbt. Den skal stå i det sydvestlige hjørne af RC Parken. Der kommer et fint bed rundt om. Men først når Anders kommer hjem fra ferie. Formentlig når vi det til RC Parkens fødselsdagsfest den 15. 08. 2009.

17.07. 2009 At RC Parken bliver enorm er vi vist alle enige om, men det går først rigtig op for en når man får at vide at det ene af de to firmaer (Melgaard) som har kørt knust beton til RC Parken har leveret 2.435,18 tons knust beton!!

PS. De er betalt !

17.07. 2009 Det summer og brummer og alle hjælper alle således har Per fra bilerne og Ralf fra flyverne (og bilerne) været "ovre i søen" og hjælpe skibsfolkene. Der blev arbejdet til kl. 23.30 torsdag, så kunne drengene heller ikke se til mere. Her kommer et par billeder fra opstarten. Det er opstarten til det store havneanlæg.

havn 01

havn 2

havn 3

15.07. 2009 Denne dejlige sommerdag og aften er der arbejdet ihærdigt i de forskellige klubber. Bilfolket knokler på med den store off-roadbane og skibsfolket har sat de første mange pinde af til deres drømmehavn. Flyverne henlagde deres klubaften til RC Parken og Knud fik fløjet en dejlig aftentur. Det nød vil alle.

14.07. 2009 Så er der kommet nogle flotte luftfotos af RC Parken. Nyd dem!!

foto 03

foto 02

foto 01

14.07.2009 Så er bådfolket kommet med skitse over det store havneanlæg der skal ligge i "bugten" mod syd. Påbegyndes på torsdag. De første materialer er købt. Der skal være 10 cm fribord (fra kant til vandoverflade) og havnen skal være til flere forskellige skalastørrelser. Det er meningen at denne havn kun er den første af flere.

Skibsfolket fortæller at nedenstående skitse bliver lavet om så glæd dig til at se den næste skitse.

Habor

 

14.07. 2009 Husk gode ideer til anlæg m.m. er altid velkomne. Det er lettest hvis du giver dem videre til din formand for din klub, der så tager dem videre til Bille

Her kommer lidt stemningsbilleder fra dagens arbejde med anlæggelse af off-road 1:5 banen

walking

working

talking

planing

14.07. 2009 Søndag den 19. 07. 2009 kl 12.00 er der fælles arbejdsdag. Det vil være rart hvis så mange som muligt fra alle klubber kan komme. Vi skal gå og hygge med en skovl og en rive og rette lidt til hist og pist. Tag selv skov og rive med.

14.07. 2009 Så er Bulldozeren færdig. Jubiii. Stor tak til Børge der visse dage har siddet mere end 11 timer om dagen i sin bulldozer.

Bilfolket er også gået igang, så nu begynder det at ligne noget.

Bådfolket er ved at købe materialer til havneanlæg. De begynder med arbejdet på torsdag.

13.07. 2009 I morgen tirsdag bliver der gravet ud til fundament til flagstangen. Torsdag bliver der støbt. Flagstang og tilbehør bliver leveret torsdag. Flagstangen må dog først komme op når fundamentet har tørret mindst 14 dage.

13.07.2009 I dag er der stilledag i RC Parken. Der er planlægnings- og mødedag.

12.09.2009 Muligvis bliver RC Crawl banen flyttet til et mere attraktivt sted. Følg med på tegningen på: Tegning

12.09. 2009 Puha, så er den første off-roadbane afsat. Bilfolkene nåede det lige før regnen kom. De næste dage skal Bent ud og køre stor maskine. Det bliver spændende at se.

12.07. 2009 Meddelse:

Harley Poulsen har meddelt at han efter 29 år som formand nu har takket af og ved et enstemmigt medlemsmøde har nedlagt Grænseegnens Modelbåds Forening (GMF).
Al aktivitet er nu flyttet over i RC Parkens Modelskibsklub. Vi har således repræsenteret RC Parkens Modelskibsklub ved Danmarksmesterskaberne  for skalabåde i Esbjerg.
 
Samtlige medlemmer er således nu også medlemmer i RC Parkens Modelskibsklub.
 
Begrundelsen er meget adelig idet Harley mente at det er bedre at trække for fuld kraft på en hampel end på to. Han valgte derfor at trække med alt hvad han kan på RC Parkens hampel.
Fra RC Parkens bestyrelse skal der lyder en stor og respektfuld tak til Harley Poulsen
 
Bille Ruwald
Bestyrelsesformand

12.07. 2009 Så er der en 12 m flot flagstang på vej med "posten". Glæd dig til at se hvor den skal stå. Flagstangpladsen er tegnet og bliver lavet i den kommende uge. Fundamantet skal først tørre 14 dage før flagstangen kan komme op, men hvis alt går som planlagt når vi det inden vores sommerfest den 15 august. Vi fejer RC Parkens fødselsdag den dag (RC Parken har fødselsdag den 14. 08. 2009). Fødselsdagen er en fredag så derfor holdes det dagen efter.

9.07. 2009 Så er græsset færdigtsået. På mandag bliver buldozeren færdig og så kommer finpudsningen. Det kan i sig selv tage lidt tid med det bliver jo så også rigtig flot.

9.07. 2009 Søndag den 12. 07. 2009 kl 12.00 sætter bilfolket baner af (stikker baner af). Alle der har lyst er velkomne til at deltage. RC Parken er den glade sponsor af den korrekte sand-lerblanding. Vil blive leveret i løbet af de næste 14 dage

9.07. 2009 Så er det grove ved at være færdigt og alle græsarealer vil blive sået til i løbet af i dag og i aften. Så lad lige være med at gå på de nysåede arealer men bliv på veje og P-Plads.

7.07. 2009 Så har den "lille matematikker" været i gang. Søens overfladeareal med 40 cm "fribord" fra kanten er uden havnen beregnet til 3259 kvadratmeter.

7.07. 2009 Dem der har tid og lyst kan mødes med os andre torsdag den 9. 07. 2009 kl 10.00 i RC Parken. Så starter vi med kaffen og går så rundt og rydder lidt op og ser hvordan det hele skrider frem. Hvis vejret er med os så brænder vi de sidste to småbunker "skidt" af. Ellers er det svært for Børge at få det sidste "glattet ud". Børge, det er vores fantastiske bulldozermand som fulgte med fra lertrans.

7.07. 2009 Så er "græsfolket" ved at rykke ind. De jordarealer som er færdige er blevet harvet. Og det ser allerede rigtigt godt ud.

7.07.2009 Så er den sidste tegning lagt ud på vores hjemmeside. Se den her:

RC Parken

5.07.2009 Så har der været møde i RC Parkens bestyrelse. Der er kommet lidt ændringer til RC Parkens kommende udseende, så glæd dig lige så snart de nye "rettelser" er sat på en tegning så kommer den ud på vores site. Der bliver også en link fra opslagstavlen

5.07. 2009 Stor tak til Kliplev friv. Brandværn for proffesionel hjælp ved afbrænding i RC Parken. Der vil formentlig på torsdag blive leveret en "lille" erkendtlighed som tak for hjælpen

3.07. 2009 Lars fra Kliplev Frv. Brandværn oplyser at de kommer lørdag den 4. 07. 2009 kl 09.00. Mødested for klubmedlemmer og brandfolk er der hvor vejen ind mod Kværs begynder lige over for Søgård kasserne. Det ville være dejligt hvis så mange som muligt kunne møde op.

02.07. 2009 Kliplev frivillige Brandværn kommer lørdag den 4.06. 2009 og hjælper os med at brænde vores buskasbunke af så det sker fornuftigt og forsvarligt. Tusind tak til Lars Lausen.

01.07. 2009 RC Parken holder bestyrelsesmøde hos Bille i Sønderhav. Søndag den 5. juli 2009. Det er klokken 20.00 og kun for RC Parkens hovedbestyrelsesmedlemmer. Ingen gæster, idet det kun er et par småting vi skal drøfte.

30.06. 2009 Børge er meget flittig med at gøre hele pladsen fin lige som den oprindelig var før lerafgravningen. Det er et stort arbejde, men det skrider fint fremad og vi er heldige med vejret.

29.06.2009 Brand og Redning, Aabenraa kommune har ved brandinspektør Torben Groos har givet grønt lys for at Kliplev Brandværn hjælper os med at brænde vore tørre buskestak af. Det kan forhåbentlig allerede ske i weekenden.

29.06. 2009. Så blev de sidste pinde (foreløbig) sat af og jordarbejdet kan blive færdiggjort. Det er dejligt at vi er så heldige med vejret.

28.06. 2009 Vi skal egentlig bruge et par mand til at hjælpe med at sætte et par pinde i jorden for græslandingsbanen mod nord skal gøres fem meter bredere. Hvis du har tid så er det i morgen mandag kl. 19.00

28.06.2009 Så blev der ryddet op i de vildtvoksende buske og nye og flotte kan vokse frem. Tusind tak til alle der kom og hjalp. Jeg tror I sover godt i nat for det var da et værre arbejde. Endnu en gang tusind tak til ALLE.

27.06. 2009 Lørdag er stille dag i RC Parken, så benyt dagen til en lille udflugt ud og se hvor lang vi allesammen er kommet. RC Parkens Modelskibsklub er ved at designe havne. Det bliver spændende at se når de går i gang med byggeriet.

26.06. 2009 Så er der ved at komme vejbelægning. Søen er næsten færdig. Derefter begyndes der på flybaner og bilbaner samtidigt, idet der skal flyttes temmelig meget jord. Sådan som det ser ud nu vil bilbanerne komme til at ligge lidt højere end det omkringliggende terræn. Det er så vandet kan løbe væk og ikke bliver liggende på banerne.

25.06. 2009 Vigtigt, Vigtigt Søndag den 28. 06 2009 kl 10.00 er der igen stor fælles arbejdsdag i RC Parken. Så mange som muligt bedes komme så vi kan få ryddet noget hegn væk og brændt det af. Tag det med du har der kan fælde træer og eller buske. Afhængig af vejret og hvor langt gravemaskinen er kommet kan der gåes i gang med bilbanerne.

25.06 2009 Så har der været møde med landmanden (Hans Henrik), der har jorden rundt om RC Parken (mod øst, nord og vest), landmåleren og Bille i RC Parken og vi er blevet enige om de nye skelgrænser. Stor tak til Hans Henrik !! Vi har fået en storslået flot indkørsel. GLÆD DIG til at se den når den er færdigbygget. De nye grænser er retsgyldige og er er blevet afsat med skelpæle af landmåleren. Kort og Matrikkelstyrelsen udarbejder nye matrikelkort som vi får en kopi af.

24.06. 2009 Hvis vejret tillader det så arbejdes der 10 timer om dagen i RC Parken.

24.06. 2009 Der graves og regeres for fulde tryk i RC Parken. Søen er næsten færdig. Hvis du har tid er det sandeligt et besøg værd. Der arbejdes til ud på aftenen for at nå så meget som muligt før der kommer regn.

23.09. 2009 Imorges kl. syv var der møde i RC Parken med entreprenøren. Vi gik alle opmålingerne igennem og diskuteres "slagets gang". De næste 14 dage bliver meget spændende. De store maskiner og kæmpelastbiler starter så hurtigt som muligt. Søen udgraves først.

23.06. 2009 Så var der store måledag i RC Parken. Rigtig mange var mødt op. Overalt summede og brummede det af ideer og målebånd alt imens Keld fløj æresrunder med vores banner.

23.06. 2009 RC Parken ønsker alle en rigtig god og varm st. Hans aften. Sent i aften vil der blive lagt nyheder om RC Parken ud på denne spændende opslagstavle.

20.06. 2009 Så er det i morgen kl 10.00 i RC Parken alle interesserede også ikke medlemmer kan komme og se og hjælpe med at afsætte fremtidens "RC Parken". Det er nu det gælder, så hvis du vil have medindflydelse så kom. Ingen ideer er dumme! Tværtimod jo flere jo bedre. Hvis du har lyst så tag målebånd, brændbart materiale til et lille bål, pinde til at afsætte "grænser" og hvad du ellers kan forestille dig. Alt kan bruges.

18.06. 2009 Så har der været møde i Flyveklubben. Der var stort fremmøde og vi blev også gæstet af medlemmer fra bilklubben. Endvidere havde Bent (BG) også fundet vej sammen med sin søn. Snakken og planlægningen af RC Parken gik lystigt og på søndag er der så opmålinger i RC Parken

16.06. 2009 Så er de flittige landmålere gået igang med at opmåle og afsætte skelpæle. Det ser rigtig godt ud og der er også små dejlige overraskelser. For eksempel så er vi de stolte ejere af lidt kornmark hist og her. Så er der også gravet ud til den første del af vejanlægget. Hele den sydlige side har fået fjernet sit muld og venter nu på det der skal lægges på for at det bliver til en dejlig bred og flot vej. Kør selv ud og se og følg med i hvordan det går eller følg med her på siden.

15.06.2009 Vigtigt, vigtigt. Det er planlagt at vi så mange som muligt møder op søndag den 21. 06. 2009 kl 10.00 i RC Parken og afsætter mål til alt det der skal være i den nye RC Parken. Kontakt din lokale klub og hør nærmere.

 

14.06. 2009. Så er der kommet en side (et site), hvor man lidt nærmere kan gøre sig klog på hvordan vores medlemskort er opbygget. De mærkater der vises er dem der gælder for kontingent betalt for 2010. Det vil sige at det er de mærkater du får fra næste gang du betaler kontingent. Pt. har du et grønt mærkat, der er gældende for alle klubber i 2009 og også indebærer gratis medlemskab i RC Parken for alle klubber i 2009. Næste år er første år hvor klubberne første gang skal betale til RC Parken.

Her er et link til det nye site:

Medlemskortet

 

14.06. 2009 RC Parken byder tre nye medlemmer hjertelig velkommen. Det er:

Marcus Weitling

Søren Weitling

og

Simon Schultz

Kontingent til RC Parken vil for jer være gratis resten af 2009

(måske skal I betale kontingent til jeres lokalklub)

14.06. 2009 Husk der er medlemsmøde i RC Parkens modelflyveklub på onsdag den 17. juni 09 kl 1900 på Søgård skole. Dem der endnu ikke har fået udleveret det flotte RC Parkens medlemskort og de flotte US airforce jakker kan få dem denne aften.

14.06. 2009 Så er sidste hånd ved at blive lagt på lerafgravningen og dræningen. Det eneste der mangler er overfladefinish'en og så rykker landmålerne ind. Hvis alt går vel kan vi indenfor de næste 14 dage selv rykke ud og afsætte markeringspæle. Så hold godt øje med denne opslagstavle for lige så snart bestyrelsen har fastlagt en dato så sætter vi den på her. Og så er det bare med at troppe op og få taget del i beslutningsprocesserne om hvordan de nærmere "grænser" mellem de forskellige baner skal ligge

 

Logo

07.06. 2009 Så har RC Parkens modelskibsklub været ude at sejle med Marinehjemmeværnet. Turen gik fra Aabenraa Havn til Sønderborg Havn og retur. En særdeles oplevelsesrig tur, som Marinehjemmeværnet og skipper Torben skal have tusind tak for. Ligeledes en stor tak til Harley, som havde planlagt det hele. Her kommer lidt stemningsbilleder:

Ringen 1

Ringen 2

Ringen 3

Ringen 4

Her står Harley med det smukke universitet "Alsion" i baggrunden

 

06.06. 2009 HÆRVÆRK og TYVERI. Søren Perregaard som står for arbejdet med de store maskiner i RC Parken har oplyst at der i tidsrummet torsdag d. 4. juni 2009 efter kl. 17.00 til fredag den 5. juni 2009 kl 12.00 er forøvet HÆRVÆRK på hans flotte maskiner. Samtidig er deres stjålet diesel. Ruder er smadret og ledninger er klippet over. Hvis der er nogen af jer der har bemærket noget mistænkeligt så ring til ham på 7440 4400 eller giv nærmeste Politi besked. Hvis du ved noget så giv venligst også lige Bille besked (bille@ruwald.com eller telefon 7460 8525), så samler vi oplysningerne til opslagstavlen.

Tyveri 01

01.06. 2009 Det kniber lidt for lerfolkene med at blive færdige. Dog er der nu ved at blive gjort klar med drænslangerne. Lad os håber de bliver færdige i den kommende uge.

30.05. 2009 Bilfolkene fra RC Parkens modelbilklub har også været ude at "vise flaget". Det skete ved Fårhus byfest lørdag den 30. juni 2009. Flot drenge !! Måske kommer der lidt billeder af det senere.

30.05. 2009 På onsdag den 3.06. 2009 1900 B skal RC Parkens Modelskibsklub og Grænseegnens Model Bådsforening med ud at sejle med Marinehjemmeværnets spritnye kutter af 900 klassen. Navnet er "Ringen" Tak til "Julle" og Harley for at de har gjort dette muligt

30.05 2009 De to "unge" fra RC Parkens Modelflyveklub, Keld og Knud har været ude og "vise flaget". Det er sørme nogle dygtige gutter. Se billederne nedenunder

banner01

Banner02

 

Banner04

Banner05

Banner06

Se den fine jakke Knud har på. Det er RC Parkens flyverjakke

Banner07

28.05.2009 Så har vi haft hovedbestyrelsesmøde i RC Parkens bestyrelse. Som gæst var Kim fra bilerne inviteret med. Kim har stor viden og erfaring omkring det forestående anlægsarbejde, så vi er glade og taknemmelige for at han er med i RC Parken. Glæd jer alle. Vi vil prøve at få anlagt så meget som muligt i år.

24.05. 2009 Så er leret snart væk, hvorefter drænmanden træder til. Når drænmanden er færdig kommer landmåleren som så sætter de præcise grænser af. Landmåleren kommer automatisk når drænmanden er færdig. Tak til jer alle for jeres store tålmodighed.

24.05 2009 Harley Poulsen fra RC Parkens modelskibsklub har bestået Søfartsstyrelsens Yachtskipper 3 eksamen. Det er en svær og krævende eksamen som er en kraftig videre udbygning af søfartsstyrelsens Duelighedsprøve. RC Parken ønsker Harley P. rigtig hjertelig til lykke !!

21.05 2009 Så har RC Parkens modelflyveklub holdt ordinær klubaften. Den blev spændende for Bille var den glade giver af flotte originale US flyverjakker hjemtaget direkte fra US Wings i USA. Alle fik en jakke og kun et medlem af alle medlemmer var ikke til stede. Han har selvfølgelig sin flotte jakke tilgode. Efterfølgende holdt Keld fra Søndeborg et meget interessant indlæg om tilrettelæggelse af flyvninger og meget mere. Stor tak til Keld for hans gode ideer. Både RC Parkens modelflyveklub og RC parkens bestyrelse arbejder intensivt videre med planerne.

16.05. 2009 Herman fra RC Parkens Modelflyveklub har fremtryllet de næste tre måneders klubaftner. Det er:

Onsdag 20. 05. 2009

NB! ! Her udleveres super flotte US flyverjakker til medlemmerne

Onsdag 17.06. 2009

Onsdag 15.07. 2009

Det er alle fra klokken 19.00 og i sløjdlokalet på Søgård Friskole, Søgård Ringvej 1

 

lerafgravning maj

Lerafgravning

03. 05. 2009 Når lerfolket er færdigt rykker landopmåleren ind, afsætter grundgrænserne og så kan vi komme igang

02. 05. 2009 Pålidelig kilde som arbejder med ler i RC Parken oplyser at (hvis vejret holder) alt lerafgravning vil være færdigt (inklusive dræning) i sidste uge af maj 2009

30.04. 2009 Så har det første hold bestået RC Parkens "Duelighedsbevis for modelbåde". De vil snarligt få et flot kort de kan vise frem. I prøven indgik vigeregler/søfartsregler og lanterneføring, samt relevant sømandskundskab. Hjertelig tillykke til:

Anders

Marcus

Rene og

Jacob

Eksaminator var Harley Poulsen (snart Y3) og censor Bille Ruwald Y1. Y3 betyder Yachtskipper af 3. grad. Y1 betyder Yachtskipper af 1. grad.

28.04. 2009 Hold på hat og briller! Der sker noget rigtigt spændende i Sønderborg Modelflyveklub: Danmarks største model helikopter træf. Jakob Küseler oplyser at det løber af stablen 8. til 10. maj 2009. RC Parken ønsker rigtig god fornøjelse og held og lykke med dagene.

28.04.2009 Det går fint fremad på RC Parken. Hvis du får tid så kik ud. Vejret er med os.

27.04. 2009 Skulle du komme forbi ved RC Parken så prøv at lægge mærke til at tilkørselsvejen er blevet meget bredere. Det er buskene på begge sider langs vejen der er blever studsede.

25.04. 2099 Det er egentlig helt kolosal hvor stor RC Parken er. Det ses faktisk først rigtigt når de begynder at grave. Tak til Hans-J for billederne.

HJ03

HJ02

HJ01

19,04. 2009 Mens vi venter på at det store værk skrider frem er det vel passende med lidt "stemningsbilleder"

Larafgravning01

Lerafgravning02

Lerafgravning03

Lerafgravning04

18. 04. 2009 Medlemsmødet i RC Parkens Modelflyveklub gik rigtigt godt. Der blev snakket og planlagt til "den store guldmedalje". Chr L. Hansen "Lyck" fra Haderslev modelflyverne beærede os med sit besøg ligesom Kim "der grosse Däne" fra RC Parkens Modelbilklub også kom forbi. Bare dejligt. Der var flere end der længe havde været.

14.04. 2009 Så sker det endelig. Der har i dag været besigtelse på RC Parken og i morgen rykker de store maskiner ud. Der begyndes i den østlige del af RC PArken der hvor den gamle flyveplads ligger og sluttes mod vest der hvor bilbanen ligger. Det hele vil vare små tre uger, hvis vejret spiller med. Alle der har lyst kan tage ud og kikke. Senere skal vi holde en opmålings- og arbejdsdag hvor vi sætter pinde hvor det hele skal ligge, men mere om dette senere

12.04. 2009 RC Parkens indgangsside (site) er blevet opdateret med henvisning til RC Parkens opygning. På den site der beskriver RC Parkens opbygning er de sidste tegninger og skitser lagt ud. Teksten er endvidere skrevet om så den passer til vore nye planer. Der mangler en off-road-bane på tegningerne og søen har også en bugt på som ikke er på de tegninger der er lagt ud på sitet

09.04. 2009 Husk der er medlemsmøde for flyverne onsdag lige efter påske. Mødet holdes som altid på Søgård Friskole kl 19.00. Alle kan komme også ikke medlemmer. Vi har det altid super hyggeligt og der plejer at være kaffe og kager/chokolade. Alt er selvfølgelig gratis. Kik bare ind og få en flyversnak og se de modeller vi har taget med. Der vil blive delt lidt gaver ud til alle deltagere og det sidste nye om RC Parken skal også lige vendes.

08.04 2009 RC Parken ønsker alle en rigtig god påske. Vi starter med frisk halm i træskoene lige efter påske. Der kan både flyves og køres i RC Parken i hele påsken hvis nogen skulle have lyst. Vejret bliver godt.

02.04. 2009 Den vej vi kører ind ad til RC Parken går efter RC Parkens indkørsel videre ca. 200 meter slår derefter et sving mod øst og ender så i ingenting. Det er rigtigt godt for os for så er det kun os der rigtigt bruger den og derved generer vi ingen når der er trafik på vejen og pakeringer langs vejen.

31.03. 2009 En afdeling af RC Parkens modelskibsklub nemlig Grænseegnens Modelbåds Forening holder medlemsmøde en gang ugentlig. Her bygges og hygges på fulde omdrejninger. Endvidere trænes der til eksamen i "Duelighedsbevis for modelskibe". Mødene foregår på Holbøl skole. Har du lyst til at deltage skriv en mail til rcparken@rcparken.dk

29.03 2009 Så har bilfolket været ude og tømme RC Parken for alt hvad kan flyttes og jorden står nu jomfrueligt og venter på næste etape i RC Parkens historie (Lergravning).

Stor tak til Per, Kim og Ralf

27.03. 2009 Dem der pr. 24. 03 2009 er medlemmer af RC Parkens Modelbilklub vil få sponsoreret et medlemskab for resten af året i DASU. Det er RC Parken der er den glade sponsor.

DASU

 

24.03. 2009 Tre måneder siden jul. For RC Parken er det næsten en "julegave": Kaj fra Lertrans oplyste den 18. 03. 2009 at der vil blive gravet ler af RC Parken lige efter Påske, lige så snart vejret spiller med. Det vil så vare ca. 14 dage. Og så går vi i gang!!

21. 03. 2009 Tirsdag aften sent efter at RC Parkens Bestyrelse har haft møde vil det sidste nyt om RC Parken blive offentliggjort! Glæd dig!!

19.03. 2009 Medlemmer af RC Parkens Modelskibsklub er nu også automatisk medlem i Skala Model Både Danmark:

Logo

Dette medlemsskab sponsoreres af RC Parkens Modelskibsklub

Se det også på sitet for modelskibene:

RC Parkens Modelskibsklub

19.03.2009 Mandag morgen den 23.03 2009 kl 08.00 kommer Søren R. Rasmussen fra Munck-asfalt og kikker på området

17.03. 2009 Mandag den 23.03 2009 er der arkitekt-møde og den 24.03. 2009 er der møde i RC Parkens bestyrelse. Her skal bl.a. lerarbejdet diskuteres og anlæggelse af asfalt. På kalenderen kan du læse klokkeslet og hvor møderne foregår. Kalender

 

14.03. 2009 LAG Aabenraa har tildelt RC Parken et ret så kraftigt pengebeløb. Hvis du ikke ved hvad LAG er så se linket her:

www.lag-aabenraa.dk

På hele RC Parkens vegne:

Tusind tak LAG Aabenraa

 

10. 03. 2009 Husk at se den nye RC Parken på: RC Parken

10.03. 2009 Så har RC Parken fået sin egen arkitekt. Valget faldt på:

Arkitekt Helge Thomsen

Nybøl

Hjertelig velkommen til Helge

8.03. 2009 Der er nu trykt 3000 klæbemærkater med RC parkens flag. Mærkerne er 6,8 x 5 cm og kan klæbes på alt muligt. Henvend dig til en af dine bestyrelsesmedlemmer i din klub, så skaffer de dig en stak. Ved næste ordinære medlemsmøde udleveres de også. Firmaet der har trykt dem hedder LaserTryk.dk

7.03. 2009 Skitsen af den nye RC Parken er blevet forbedret så du lettere kan se hvad det skal forestille. Selve RC Parken bliver større end vi oprindeligt troede. Græsbanen til flyverne er bredere end vi først antog og også længere. Græsbanen er nu ca. dobbelt så bred som en almindelig dansk hovedvej, så den må vi da kunne ramme når vi skal lande. Klubhuset og kørehusene er gjort røde så du kan se hvor de står. Ved at lade musen køre hen over skitsen kan du se en forskel på søens opbygning og der er også sat veje på. Kommentar fra sø-folket er mere end velkommen. Hvilken sø foretrækker I ?

Der er større afstand mellem klubhuset og den store parkeringsplads. Her er der faktisk masser af plads. Foreløbig kalder vi det reserveplads. Her kan der camperes og senere kan der for eksempel komme en indoor-hal til fly og biler.

Her kommer linket:

RC Parken

 

4.03. 2009 Så er der kommet en mere målekorrekt skitse af den nye RC Parken. Tallene er svære at læse og det arbejdes der på. Det er værd at bemærke at efter at vi har fået målt RC Parken mere præcist op så viser det sig at vi har mere plads end vi troede. Større sø. Længere og meget bredere græsbaner og plads til større klubhus. Der er også meget mere friplads til kommende faciliteter end vi troede. Dejligt.

Se det her: Skites af RC Parken

 

3.03. 2009 Til dem der har lyst så kan du nu se relevant uddrag af lejekontrakten og RC Parkens bankforbindelse under praktiskeoplysninger. Se dem også her:

Uddrag af lejekontrakten og bankforbindelse

 

2.03. 2009 Keld fra flyverne og Hans-J fra bilerne sætter sig sammen hos Bille tirsdag 3.03. 2009 kl 20.00 for lige at få lagt den sidste hånd på grundridset af RC Parken.

01.03. 2009 Meteorologisk set er dette den første forårsdag så nu begynder det at lysne i øst. Også for RC Parken. I denne weekend er der modebyggedage i Holsteinhallen i Neumynster i Tyskland. Du kan nå det endnu. Der er ingen fly (en stand med helicoptere), men biler, både/skibe, og masser af modeltog. Det koster 7,50 euro at komme ind og der er et væld af boder hvor man kan købe lige fra ledninger, specialværktøj over til færdige byggesæt.

25.02. 2009 Sønderborg Modelflyveklub flytter indendørsflyvningen på søndag. Ny tid er søndag den 01.03. 2009 kl 12 til 15 i hal 2.

21.02. 2009 Så er der på forsiden sat et lille link ind, så man kan se et skilt med RC Parkens alkohol-politik. Se skiltet under dette link:

RC Pakens alkoholpolitik

 

16. 02.2009 Der har været stillet spørgsmål om RC Parken har en alkohol-politik. Vores holdning er, at alkohol ikke er forbudt, men at det egentlig ikke hører hjemme, hvor der leges. Hvis der drikkes en enkelt øl en varm sommeraften eller efter fyraften så er det da helt OK, men skal der "drikkes" så må det foregå andre steder. Ikke i RC Parken.

14. 02. 2009. Ja, så lykkedes det også at få et CVR/SE nummer til RC Parken. RC Parken er nu et momsregistreret firma. Det gør det hele lettere for så er der mere styr på det hele. Her kommer nummeret:

CVR/SE nummer: 12410379/30998030

Firmaet hedder:

RC Parken v/ Hans Peter Ruwald

Fjordvejen 128 B

6340 Kruså

Tillykke alle sammen

 

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få bygget en rigtig flot "RC Parken" til jer alle sammen og til glæde for unge og gamle. Hele byggeriet vil sikkert vare et par år.

Bille

 

12.02 2009 Så har RC Parken fået sin egen revisor. Valget faldt på:

R-T Revision

Fjordkobbel 16, 6300 Gråsten

Telefon og fax: + 45 7465 0730

 

10.02. 2009 På Nürenberg messen i Tyskland i sidste uge præsenterede GRAUPNER et helt nyt koncept indenfor fjernstyring i 2,4 GHz. Navn: Mc 32. Det kan allerede ses på deres hjemmesider graupner.de

10.02. 2009 Husk der er møde i RC Parkens Modelflyveklub i morgen om 8 dage. Dvs. onsdag den 18. 02. 2009 kl 19.00 som vi plejer på Søgård Skole. Hvis du er ny så gå ind på kalenderen og se under den 18. febr. 2009 så er der en adresse og et google kort når du klikker på hændelsen

 

08.02 .2009 Så kom der mere kød på skitsen til det nye layout af RC Parken. Se det på:

Skitse af RC Parken februar 2009

04. 02.2009 Nu kan du endelig se en rå-skitse af hvordan den nye RC Parken skal se ud. Skitsen forbedres hen ad vejen så følg med her på siden hvordan det store værk skrider frem. Se skitsen her:

Skitse af RC Parken februar 2009

01.02.2009 Medlemmer i RC Parkens Modelskibsklub vil i løbet af foråret kunne deltage i undervisning i almindelig sølære såsom korrekt lanterneføring, kortlære, sømærker m.m. Det hele vil ende op i en lille test, hvor så der efterfølgende udstedes landet første "Duelighedsbevis for modelbåd og- skibsførere". Eksaminator er Harley Poulsen, der selv har Duelighedsbevis og censor bliver Bille Ruwald der bl.a. har Yachtskibber af 1. grad uddannelsen

01.02. 2009 Skitsen af det nye udseende af RC Parken er nu ved at være færdig med at blive vektoriseret, så efter planen vil det nye forslag komme her på opslagstavlen onsdag aften den 04. 02. 2009

01.02. 2009 Den flittige Harley Poulsen er ved at tegne en eller flere spændende havne til vores planlagte overfladebassin.

01. 02. 2009. RC Parkens Modelskibsklub er blevet optaget i hovedforeningen: Skalamodelbåde Danmark ( klubnr. 22-22001). Alle medlemmer (medlemmer af RC Parkens modelskibsklub) er her blevet medlemmer. RC Parkens Modelskibsklub forærer alle medlemmer medlemskabet gratis det første år. (2009). Derefter betales medlemskabet gennemklubbens almindelige kontingent til RC Parkens Modelskibsklub således at det ikke bliver en ekstra udgift for medlemmmerne. Det skal jo være en super fordel at være medlem af RC Parkens Modelskibsklub. I marts måned når vi får vores første blad (alle medlemmer får deres egen eksemplar) er der samtidig en lille velkomstpakke til alle RC Parkens Modelskibsklubs medlemmer.

 

24. 01. 2009 Det nye design på RC Parken er nu næsten færdigt og i begyndelsen af næste uge vil der formentlig komme den første skitse ud på vores hjemmeside

22. 01. 2009 Alle der er medlemmer af en eller flere klubber i RC Parken vil få udleveret (nogle har allerede fået det) et flot medlemskort. På bagsiden er RC Parkens logo og på forsiden står der oplysninger om indehaveren. Medlemskortet er i kreditkortstørrelse og af samme kvalitet som dit dankort

22. 01. 2009 Så er der blevet leveret flag og flybanner med RC Parkens logo på. Bliver vist på de kommende medlemsmøder.

22. 01. 2009 Vores kalender hvorpå vi skriver begivenheder er nu på dansk. Hvis I har problemer med at komme ind i den og skrive hendelser ind så send en mail til RC Parken

rcparken@rcparken.dk

 

RC Parkens Modelbilklub har været på udflugt og besøgt Off-Roadbanen i Bosau

Se flere billeder her:

Bosau billeder

og så er der også flere her:

rc-knalltackter-sh.de/

 

18. januar 2009 På søndag den 25. januar 2009 kommer Thomas Reichert fra Skalamodelbaade i Danmark www.skalamodelbaade.dk på besøg i RC Parken og vil her give gode råd med indretningen og opbygningen af modelskibsoverflade-bassinet (modelskibssøen)

18. januar 2009 Hold lige øje med vores kalender for der er kommet en masse nye terminer på. Sikkert også nogle der interesserer dig.

16. 01. 2009 Sønderborg Modelflyveklub inviterer til spændende indendørsflyvning i Sundevedhallerne i V. Sottrup. Du kan se datoerne på vores kalender. Kontaktperson er Jakob: Jakob@kyseler.dk Stor flyvertak til Sønderborg Modelflyveklub for invitationen.

Kalender

14. 01. 2009. Bestyrelsen går og overvejer om der skal bygges et rigtigt flot bjælkehytte som klubhus. Brochurer er bestilt hjem.

14 .01 2009 Så er der kommet ordrebekræftelse på bestilling af flag til RC Parken og bannere med RC Parkens logo på er der også kommet ordrebekræftelse på.

12. 11. 2009 Så har der været møde i RC Parkens bestyrelse og jeg skal hilse og sige at der er nogle MEGET spændende tiltag på vej. Masser ligger endnu i støbeformen, så det er for tidligt at gå i detaljer, men det kan dog afsløres at det ser ud til at RC Parken får et helt nyt udseende. Hvis du er spændt så følg med her på opslagstavlen, så vil der komme afsløringer hen ad vejen som vi bliver færdige til. Alle medlemmer i RC Parken vil få udstedt et rigtig flot medlemskort i kreditkortstørrelse og lavet af samme materiale som dit dankort. Det vil blive udleveret på næste ordinære medlemsmøde i din egen klub. GLÆD DIG

07. 01 2009 Mødet med Hanne fra ErhvervenesHus i Åbenrå gik rigtigt godt. Hanne er meget kompetent og er en rigtig god hjælp i vores opbygning af RC Parken.

05. 01 2009 Mikkel har rigtigt god nyt med hensyn til forsikringer og skriver bl.a. .....

alle der har en familiebasis forsikring hos GF, har automatisk forsikred deres rc-biler op til 5hk.
jeg ved også at GF betaler skader der er sker pga. rc-biler bliver betalt , da jeg selv i år kom til at skade en personbil
med min rc-bil. 
ralf sagde at det var en god ide at oplyse dig om de her ting.
 
med venlig hilsen
 
Mikkel

Tak til Mikkel for denne meget vigtige og interessante oplysning

 

04. 01. 2009 Så virker mailen rcparken@rcparken.dk igen

03. 01. 2009 NB: vores e-mail (rcparken@rcparken.dk) virker pt. ikke. Mail indtil videre direkte til klubformanden i din klub.

 

logo

01. Januar 2009

Det nye år står for døren og der ligger et spændende arbejde foran os alle, der har med RC Parken at gøre. Det ligger mig meget på sinde at slå fast at alle er hjertelig velkomne til at komme med råd og forslag. Ingen ideer er dumme eller forkerte og alt vil blive taget op til overvejelse. Vi skal alle være sammen om at lave en af de bedste rc-områder i miles omkreds.

Så:

SIG DIN MENING

Det er lettest hvis du lader det gå igennem din egen klubbestyrelse så den kan følge med i hvad der sker.

Det, der står først for døren, er at få alle formaliteter på plads med myndighederne. Umiddelbart ser det hele lyst ud.

På kalenderen kan du følge med i hvornår der er møder. Ideer til punkter vi skal have med på møderne er velkomne.

RC Parken skal være et omdrejningspunkt for såvel unge som gamle, der gennem leg har lyst til at forbedre deres evne indenfor fjernstyring af modeller. Men der skal også være plads til undervisning og teori. Det kommer der meget mere af senere.

I mens vi venter på at leret bliver gravet af så kan klubberne hver især jo godt begynde at planlægge. Start med klubmøder hvor I snakker det hele igennem. Gå videre med ideerne til direktionen og lad os så tage den derfra i hovedbestyrelsen. Når I tænker i byggebaner så husk det for alt i verden skal se pænt ud, så må det hellere koste lidt ekstra. Tænk også på at det er en god ide at materialerne så vidt mulig skal være lette at vedligeholde eller helst være helt frie for vedligeholdelse.

Jeg regner med at det vil tage et par år før vi har en helt perfekt park. Det kan nemlig godt være en fordel lige at se hvordan det hele ligger og bliver brugt før vi bare "klasker" noget op og så det senere viser sig at det ligger forkert eller urationelt.

Husk at spørgsmål af enhver art skal gå igennem din egen klubbestyrelse. Klubbestyrelsen har jo sin repræsentant i både direktion og hovedbestyrelse.

Der er stor interesse for vores "RC Parken". I skrivende stund har der været over 22.000 klik på RC Parkens hjemmesider. 22.000 klik det er altså rigtig mange. Vi startede jo først hjemmesiden 14. august 2008

Jeg ved at det kan være svært at vente og stadig holde gejsten oppe. Jeg har det selv på samme måde. Men hvis vi kikker et år tilbage, ja så havde vi ikke engang fået en afklaring på køb af en grund hvor vi kunne lægge RC Parken. Den er nu købt og betalt (Svend fra flyverne har aldrig kørt med så mange penge i lommen før) og så må vi jo trods alt sige at vi er kommet langt. Jeg vil gøre alt jeg kan for at vi sammen får lavet en super "RC Parken"

Rigtig godt nytår og held og lykke med RC Parken alle sammen.

jeres Bille

logo

 

 

Tilbage til toppen

Home

 

Copyright © 2008 RC Parken. Please respect the work we put into this.